HERREMANDENS DATTER OG HEMMELIGHEDEN

Variation og afveksling er vigtig for mig som forfatter, og jeg holder af at arbejde med mange forskellige slags tekster. I 2015 er jeg udkommet med tre bøger i Carlsens sommerfugleserie, som alle er ret forskellige.

De to nyeste er “Herremandens Datter“, som er i genren historical fantasy og første selvstændige bog i en planlagt serie på tre. Den handler om den moderløse pige Boel, som er vokset op på en afsides beliggende herregård sammen med sin hårde og følelseskolde far. Men Boel er ikke den, hun selv tror, og det begynder at gå op for hende, da hun mod sin fars vilje en nat stikker af og tager til høstmarked på fælleden udenfor den nærliggende landsby. Hendes møde med de ringeagtede, omrejsende tatere kommer til at ændre hendes liv.

Hemmeligheden foregår derimod i nutiden. Liva på 13 år bor sammen med sin mor og sin stedfar Kim. Når hans søn Benjamin på 15 år kommer på et af sine sjældne besøg, sørger Liva altid for ikke at være hjemme, for hun kan ikke tåle synet af ham. Derfor bliver hun også fuldstændig forfærdet, da hun får at vide, at Benjamin skal bo hos dem i et år. Der sker dog noget, som Liva ikke havde regnet med, for hun forelsker sig i ham. Det forbliver hendes egen hemmelighed i lang tid. Men der er en anden tæt på Liva, som også har en hemmelighed, og den kan ødelægge alt …

side-herremandens-datter-1

side-hemmeligheden